tirsdag den 13. oktober 2015

Ny PR på. 13.300g

Lørdag d. 3 oktober var vi afsted igen Tobias og mig.
Vi havde regnet med at ligge samme sted som sidste gang, nu hvor det gik så godt.
Men desværre var pladserne i den ende optaget, så vi måtte vælge et andet spot.
Efter lidt søgen blev enige om at tage en gammel kendt plads, som også kastede fisk af sig sidste efterår.
Klokken var efter hånden blevet 15, før vi var klar til at lægge tackle ud. Vi sejlede første tackle "Snowman 20mm med en halv 16mm på toppen" ud til åkanderen til vores højre side. Andet tackle "Snowman med halv 16mm på toppen" blev sejlet til modsatte side foran nogle nedsunken grene som tidligere har givet fisk.
Vi går i bivien og hygger, men jeg tænker at jeg vil lave en stang 3 som jeg vil sejle ud langs sivkanten på vores venstre side.
Jeg laver en pop-up rig ala "withypool" med en enkelt 16mm "Pineapple" pop-up. Den bliver lagt Ca 25 meter nede langs sivkanten med en sparsom fodring omkring den.

Klokken 18.45
Vi smider pølser på panden og gør klar til aftensmad, da stangen i åkanderen drøner afsted ( sker altid når man har sat mad over ). Vi hopper i båden og får fisken presset ud af kanderne. Fisken giver ikke op så let og fiser fra den ene side til den anden. Fisken må dog overgive sig efter en kort ca 5 min. Intens fight.
Vægten siger 6.100g og den får friheden efter endt fotografering.


Omsider får vi spist aftensmad og vi ligger os i poserne og hygger,  henad 22.30 tiden falder Tobias i søvn og jeg tager posen godt op over ørene, men så går stangen langs sivene i et giga hyl så jeg nærmest falder ud af soveposen... Tobias vågn op..Der er fisk på! ... alt imens bidmelderen hyler derud af kommer også Tobias på benene og kommer mig til undsætning da jeg skal sejle båden rundt om et stort træ der ligger i vandet, før jeg kan fighte fisken. Jeg kommer rundt med båden og tager stangen fra en nu meget vågen Tobias. Fisken tager stadig udløb da vi omsider er ude på midten af søen.
Den fighter tungt og længe med lange udløb ind imellem og da den endelig kommer til overfladen kan jeg se at den er stor. Vi er helt elektriske da den endelig glider over netkanten og vi kan dårligt samle os.  Jeg fjerner rig og stang og vi sejler ind til land. Da jeg løfter fisken er jeg ikke i tvivl om at det er en PB.
Det er en SpejlKarpe og vægten siger 13.300g 





mandag den 14. september 2015

To flotte karper fra samme spot.

 På en enkelt overnatning fra Lørdag til Søndag  lykkedes det at fange 2 fine fisk.

Skælkarpe på 8,300kg
Taget på Dynamite Baits tigernut og Nash tangarine dream.. over en fodring med samme. Der blev fisket helt op til åkanderen.
Fisken gav en god fight på Ca 10 min inden den gav op.
 Spejlkarpe på 7,100kg
Taget på samme setup på akkurat samme spot. Fisken fightere noget hårdere en Skælkarpe og vi fik en lille tur rundt i søen inden den også gavsig til sidst.

Der vil komme billede af rig senere.

mandag den 10. november 2014

En SkælKarpe på 6.500g

Det er blevet d. 1 November og tid til en hurtig Karpetur bare til imorgen.
Indfinder mig på pladsen omkring middag Lørdag. Får en hurtig snak med en af de lokale som henviser til nogle væltede træer.
Som fiskespots vælger jeg de to væltede træer der ligger delvist over og under vand, et perfekt opholdssted for Karper. Som agn har jeg valg at fiske med en snowman rig ( en bund agn, med en pop-up på toppen ) lavet af en 18mm Monster Tigernut fra Dynamite, og en StickyBait pineapple på toppen, som løsfodring bruger jeg Tigernut boilies i 18 & 10mm kun boilies for at undgå for mange Brasen.

Da kl. bliver 00.25 går den første stang som ligger ud til højre, jeg vælter ud af bivien og snupper stangen. Efter nogen minutters tovtrækkeri går linen pludselig løs fra ( nok noget gren i vandet )  på min højre side og jeg erfare desværre at jeg ikke har fisken til højre men til venstre. Her har den sat sig i et væltet træ ( dem er der nogle stykker af her ). Selvom jeg går i båden og prøver at vikle mig ud lykkedes det fisken at vriste sig fri, og jeg må efterlade mit tackle i grenene unde vandet.

Der sker ikke mere den nat og morgen, og Søndag formiddag beslutter jeg mig for at sige tak for denne gang. Men da kl slår 11.30 hyler den anden stang der ligger ved træet på modsatte bred.
Jeg smutter hurtigt i båden så jeg kan fighte fisken i det åbne vand, og ca 10 min senere ligger fisken sikkert i nettet, og jeg kan sejle ind.

En fin lille Skælkarpe på 6.500g afslutter en dejlig efterårstur, med håbet om at kunne nå en tur mere inden der kommer låg på søen.



mandag den 2. september 2013

Lidt fra August.. Brød en super agn.

Normalt er det mig der finder fiskehullerne, men denne gang var det faktisk min søn på 9 der viste mig et fiskevand. Hvilket jeg havde fortalt ham tidligere ikke var vær at bruge tid på. Meen jeg tog heldigvis fejl.
Vandhullet er ikke dybere end ca 40 - 60 cm dyb, og hvor der er vand -  er der fisk :-)

Her er lidt blandede billeder fra et par ture derned. både Skaller, Rudskaller, Rimter og Aborre har vi fanget.





Alle fisk er taget på Toastbrød klemt om en lille krog i str. 12. fisket under penneflåd 3BB. Brødet er en framragende agn til alle medefisk, og tit overset i forhold til majs orm osv.

søndag den 28. juli 2013

Hyggetur med ungerne

Vi tog en tur i Tuel sø for at fange efter Sandart, men efter et par timer hvor intet skete, var ungernes tålmodighed opbrugt, så vi sejlede ind i sivene i den ene ende af søen. Jeg havde lidt toastbrød med som blev brugt som fodder sammen med lidt løsfodring med dåsemajs.

Der gik ikke længe før underholdningen
dukkede op. Skallerne huggede lystigt
og ungene var glade.

Snotpladerne var også på dupperne
men de blev pænt afkroget i overfladen.

Endelig fik vi gang i Karperne, og nu blev det for alvor rigtigt sjovt. Den lille 7" stang krøllede helt sammen, mens Karperne fløj derud af!!

Vi fik ialt 3 SkælKarper med den største på ca . 4kg



Ca. 1/2 meter snot!..