mandag den 10. november 2014

En SkælKarpe på 6.500g

Det er blevet d. 1 November og tid til en hurtig Karpetur bare til imorgen.
Indfinder mig på pladsen omkring middag Lørdag. Får en hurtig snak med en af de lokale som henviser til nogle væltede træer.
Som fiskespots vælger jeg de to væltede træer der ligger delvist over og under vand, et perfekt opholdssted for Karper. Som agn har jeg valg at fiske med en snowman rig ( en bund agn, med en pop-up på toppen ) lavet af en 18mm Monster Tigernut fra Dynamite, og en StickyBait pineapple på toppen, som løsfodring bruger jeg Tigernut boilies i 18 & 10mm kun boilies for at undgå for mange Brasen.

Da kl. bliver 00.25 går den første stang som ligger ud til højre, jeg vælter ud af bivien og snupper stangen. Efter nogen minutters tovtrækkeri går linen pludselig løs fra ( nok noget gren i vandet )  på min højre side og jeg erfare desværre at jeg ikke har fisken til højre men til venstre. Her har den sat sig i et væltet træ ( dem er der nogle stykker af her ). Selvom jeg går i båden og prøver at vikle mig ud lykkedes det fisken at vriste sig fri, og jeg må efterlade mit tackle i grenene unde vandet.

Der sker ikke mere den nat og morgen, og Søndag formiddag beslutter jeg mig for at sige tak for denne gang. Men da kl slår 11.30 hyler den anden stang der ligger ved træet på modsatte bred.
Jeg smutter hurtigt i båden så jeg kan fighte fisken i det åbne vand, og ca 10 min senere ligger fisken sikkert i nettet, og jeg kan sejle ind.

En fin lille Skælkarpe på 6.500g afslutter en dejlig efterårstur, med håbet om at kunne nå en tur mere inden der kommer låg på søen.